top of page

Om Trine

Min baggrund er en ph.d. i neurobiologi og mere end 15 års erfaring indenfor hjerneforskning fra både universitets verdenen og medicinalindustrien. Siden 2021 har jeg haft min egen rådgivningsvirksomhed, hvor jeg har hjulpet en bred vifte af virksomheder og organisationer med at skabe hjernevenlige arbejdspladser.

I 2020 forlod jeg mit forskerjob for at tage en pause fra mit arbejdsliv. Et helt år.

Jeg havde haft en hjernerystelse, og skønt jeg var nogenlunde ovenpå igen, var det stadig som om, jeg altid var på bagkant og ikke havde ressourcer nok til at løse alle mine spændende, men krævende arbejdsopgaver, og samtidig have overskud til resten af mit liv.
 

Derfor pausen. Og derfor en stor nysgerrighed på, om ikke man kunne indrette sit arbejdsliv anderledes og mere hjernevenligt.

Nysgerrigheden blev omsat til et samarbejde med Pia Hauge (ledelsesrådgiver og forfatter til bøgerne ”Kontorkoma” og ”Pause Power”) og Hjernerystelsesforeningen. Jeg bidrog med min baggrund indenfor hjerneforskningen, og vi søgte og fik bevilliget fondsmidler til først ét og siden endnu et projekt om ”Det hjernevenlige arbejdsliv”.

I løbet af de efterfølgende to år var vi ude på 24 forskellige virksomheder, talte med hjernerystelsesramte og deres ledere og eksperimenterede med at ændre arbejdsvaner, så der blev mindre støj, forstyrrelser og udtrætning og mere fordybelse, arbejdsglæde og kognitivt overskud.

Det kom der en masse gode erfaringer ud af, som vi har delt ved foredrag og i en podcast – og som jeg siden da har bygget videre på i min egen virksomhed som selvstændig rådgiver. At passe godt på hjernen - vores vigtigste arbejdsredskab - er vigtigt for alle, der ønsker at opretholde et bæredygtigt arbejdsliv.


Jeg rådgiver i dag virksomheder og organisationer i at indrette arbejdslivet, så vi giver hjernen de bedste arbejdsbetingelser. Jeg holder foredrag og workshops om det hjernevenlige arbejdsliv og faciliterer eksperimenterende forløb med henblik på at skabe bæredygtige forandringer.

 

Jeg har desuden fortsat 1:1 rådgivningsforløb for hjernerystelsesramte og deres arbejdspladser, ligesom jeg fortsat indgår i projekter sammen med andre aktører indenfor området.​​

I tillæg til min egen virksomhed er jeg fortsat tilknyttet Københavns Universitet som ekstern underviser.

Jeg er desuden medlem af Innovationsfondens faglige vurderingsudvalg.

  • LinkedIn
Trine foto II.jpg

Trine Nygaard

Stadfeldtsvej 5, 2500 Valby

trine@trinenygaard.dk

Tlf.: 41623834

CVR: 42558583

  • alt.text.label.LinkedIn

©2026 by Trine Nygaard

bottom of page