top of page

1:1 RÅDGIVNING
Hjernerystelse og Arbejdslivet

Et hjertebarn i min virksomhed er at hjælpe mennesker, der er ramt af længerevarende følger fra en hjernerystelse med at skabe hjernevenlige rammer i arbejdslivet. Så de får lettere ved at bruge deres faglighed, trives og genfinde arbejdsglæden. Og ultimativt genoptræne hjernen.

Jeg tilbyder individuelle rådgivningsforløb for hjernerystelsesramte og deres arbejdspladser. Forløbet er relevant både i månederne efter hjernerystelsen, hvor der er fokus på at trappe op i arbejdstid, og senere, hvor den ramte er helt eller delvist tilbage på arbejdet, men stadig oplever udfordringer.

Jeg tager afsæt i principper fra hjerneforskningen og i viden fra to projekter, hvor jeg sammen med ledelsesrådgiver Pia Hauge og Hjernerystelsesforeningen har eksperimenteret med hjernevenlige arbejdsrutiner for hjernerystelsesramte på en lang række arbejdspladser. Viden som jeg bl.a. har delt ved den årlige Hjernerystelseskonference 2024.​

​​

I forløbet får du redskaber til, hvordan du:

  • Bedst løser krævende tænkeopgaver uden at udtrættes

  • Holder gode hjernepauser, så der stadig er energi når arbejdsdagen er slut

  • Skaber de bedste betingelser for at genoptræne hjernen (neuroplasticitet)

  • Forholder dig til en (midlertidig) tabt arbejdsidentitet

  • Forventningsafstemmer med din leder og dine kolleger

Du får desuden:​

  • Hjælp til at planlægge din arbejdsdag/evt. genoptrapning

  • Viden om den nyeste forskning om hjernerystelse

  • Sparring og støtte gennem hele forløbet.

shutterstock_2479805597.jpg

Trine har været en uvurderlig støtte i min proces efter en tidligere hjernerystelse. Hun er utrolig dygtig og kompetent, med en dyb forståelse for hjernens funktioner, grundet hendes baggrund som forsker, samt de metoder og vaner, der kan skabe mere ro og overskud i hverdagen.

Hendes guidance har hjulpet mig med at finde balancen mellem arbejde og fritid og givet mig redskaber til at prioritere det, der virkelig betyder noget.

Jan Johansen, Manager

​​

Der lagt op til, at arbejdspladsen betaler for forløbet, og nærmeste leder inddrages som udgangspunkt ved en af sessionerne.

Jeg oplever, at arbejdspladsen/leder rigtig gerne vil hjælpe en dygtig medarbejder godt tilbage til arbejdet, men ofte mangler viden og redskaber. Det får de her.​

Forløbet består typisk af 7 sessioner, som vi afholder ude på din arbejdsplads eller i min praksis.

Er du selv ramt af længerevarende følger efter en hjernerystelse, eller har du en medarbejder, der er, så ræk endelig ud for en uforpligtende snak:  41623834 eller trine@trinenygaard.dk

Inspiration til hele arbejdspladsen

Alle med kognitivt krævende arbejde kan have glæde af et hjernevenligt arbejdsliv. Både for at forebygge stress, løfte arbejdsglæden og fremme den intellektuelle præstation. Viden om hjernevenlige arbejdsrutiner vil derfor kunne inspirere hele afdelingen/ arbejdspladsen – ikke kun dem med rystede hjerner. 

Leder med følger fra hjernerystelse

Det er udfordrende for de fleste at skulle tilbage i job efter en hjernerystelse, men for ledere kan det være ekstra udfordrende.

Læs med her i Lederstof.dk, hvor Sanne deler sin historie og jeg bidrager med ekspertviden: Sanne ramte muren, da hun vendte tilbage i sit lederjob alt for hurtigt efter hjernerystelsen | Lederstof​​

Stress eller senfølger fra kræftforløb 

Forløbet kan også være relevant, hvis du  har kognitive følger eller lider af hjernetræthed efter stress- eller kræftforløb. Årsagerne bag er forskellige, men der er stort overlap ifm. udfordringer i arbejdslivet og de redskaber, der kan hjælpe, så dygtige mennesker kan genfinde deres arbejdsevne, arbejdsidentitet og arbejdsglæde - udfordringer til trods.

Trine Nygaard

Stadfeldtsvej 5, 2500 Valby

trine@trinenygaard.dk

Tlf.: 41623834

CVR: 42558583

  • alt.text.label.LinkedIn

©2026 by Trine Nygaard

bottom of page