Hjernerystelse og Arbejdslivet
Mit hjertebarn i min virksomhed er at hjælpe mennesker, der er ramt af længerevarende følger fra en hjernerystelse, med at skabe hjernevenlige rammer i arbejdslivet. Så de får lettere ved at bruge deres faglighed, trives og genfinde arbejdsglæden. Og ultimativt genoptræne hjernen
-
Jeg tilbyder individuelle rådgivningsforløb for hjernerystelsesramte og deres arbejdspladser.
-
Jeg holder desuden foredrag og workshops om hjernerystelse og det hjernevenlige arbejdsliv.
Mit fokus er på, hvordan man skaber de bedste betingelser for at løse krævende arbejdsopgaver - uden at udtrættes. Hvordan følelsen af at komme i mål og lave et stykke arbejde af god kvalitet påvirker arbejdsglæden, den faglige identitet og giver en grundlæggende ro på nervesystemet. Og hvordan det, at lave netop det man gerne vil være gode til igen, er med til at genoptræne hjernen (neuroplasticitet).
Et hjernevenligt arbejdsliv er godt for alle, der ønsker at passe på deres gode hoved og opretholde et bæredygtigt arbejdsliv. Jeg holder derfor også foredrag og workshops for virksomheder og organisationer, der helt generelt ønsker at sætte fokus på, hvordan vi giver hjernen de bedste arbejdsbetingelser og samtidig har energi når arbejdsdagen er slut. (Læs mere her)